Jo, bevares, vi var da fuldt bevidste om, at der blev udsendt ‘søndags-afslappede-nørrebrocool-med-et-hint-af-elitehed og dengang-jeg-gik-på-uni-i-Berlin’-signaler, da vi sad ved cafebordet og diskuterede rammevilkår for tyske medier, og den danske journaliststands pinlige mangel på kritisk undersøgelse af magthavernes forvaltning af demokratiet. Politikens fænomenale nedtur blev også vendt.
Vi havde faktisk ikke noget imod at sidde der med vores vegetarmad og være helt enige om, at vi da nok kunne gøre det væsentligt bedre end de fleste af landets journalister og i særdelseshed bedre end de nokkefår, der efterhånden har forvandlet Politikens kultursektion til en tynd pærevælling af Jazz Special og Arkitektur Nyt iblandet alenlange features/reklamer for mainstreamkrimier.
Så der sad vi og var sådan lidt elitære-søndagsafslappede-kultureltoverlegene-vi-flytter-lige-askebægeret-agtige at se på, og så med et slag: Bam – direkte over i fodboldsegmentet!
Intet kan så effektivt tage luften af elitehed som et kæmpe fladskærms-tv med en random vm-kamp.
