Her er et par af de begreber, vi bruger i flæng:
Bingo: udtryk, der bruges om særlig tiltrækkende personer, men også selve spillet, der gerne ledsages af øl eller frokost. Personer kan være bingo på forskellige måder og endda være af forskelligt køn. Civilstanden er underordnet- man kan sagtens være BMK (bingo med kæreste) eller sågar BMKOB (bingo med kæreste og børn). Underkategorier kan eksempelvis være ligusterbingo (denne art forekommer ikke tit på Nørre-, derimod gerne på Østerbro), oldebingo (den gråsprængte slags), arto-bingo (man ved, det ikke er ok, men arrh, man sku’ da være et skarn). Oplever man et særligt individ med bingotræk hyppigt, kan dette få sin egen kategori. Vi kan her nævne GTB (grøn t-shirt bingo), som faktisk viste sig at være BMK.
Ostemad: Særlig type kærestepar, der tit ses i sofaer foran fredagssendefladen eller i IKEA lørdag formiddag. Af en eller anden grund er det svært at lave weekendaftaler med dem, da de tit deltager i familiefester og/eller bryllupper.
Kasse: Bruges om den meget krakilske form for rammesætning, der ikke er åben for eller direkte fornægter nuancer af forskellige sagsforhold. Kærestekasser er en meget grim ting, der tit forhindrer en naturlig udvikling af et forhold mellem to mennesker.
Hegn og/eller stakit (efter det grønlandske viini qaqortoq ungaloq): Opstilles hyppigt i Rantzausgade og underligt nok tit på tirsdage. Vi henviser i øvrigt til byplanlægger Skrankepavens glimrende udredning af fænomenet og dets lovhjemmel. Stakit er den milde form for hegn, selv om man bør udvise forsigtighed også med stakittet, da dette ofte udvikler sig til en hegnssituation.
Oplevelsesøkonomi: Gør turen i Irma så meget sjovere.
Wank: udtryk, der knytter sig ytringer af en vis selvhøjtidelig karakter og ofte har en tvivlsom bagvedliggende erkendelse som grundlag. Forekommer tit i analyser af cornflakespakker på Moderne Kultur, men dets herkomst er vist at spore i litteraturvidenskaben. Til tider korrelerer wank og oplevelsesøkonomi jvf. førnævnte cornflakespakke.
Luhmann: Hele bagkataloget af systemteoretiske termer forekommer hele tiden og alle vegne.
Rancière-kortet: Vi skylder lektor Mikkel Bolt en stor kasse øl for at inspirere til dette begreb. Knytter sig til Bolts forelæsning om 68′erne/ ungeren overfor autoriteten/Anders Fogh. Rancière-kortet er: ‘VI KAN IKKE HØRE, HVAD I SIGER. I må tale et andet sprog’. Vi håber snarligst at kunne offentliggøre denne akademiske perle i form af Bolts forelæsningsnotater.
